Forlaget Ny Havn · v/Jørgen Duus · Voldboligerne 2, 2. · 1426 København K
 
Forside Guder til alle Husker du
vor skoletid?
Håndværk
- da det var håndens værk
Håndværk
- da det var håndens værk 2
 
Håndværk - da det var...
Fødevarer
Beklædning
Bolig-husgeråd-transport
Service
- Barber og frisør  268
- Typograf  276
- Fotograf  286 =>
- Skorstensfejer  294
Anmeldelser

  Pris: 295 kr. - 318 sider.
  Køb den i boghandelen
  ISBN 87-988972-0-9


Fotograf

I løbet af 1870´erne fandt man på at bruge gelatine (meget ren, gennemsigtig lim i stil med husblas) i stedet for kollodium, hvad der medførte, at man nu kunne købe glaspladerne tørre - præparerede med det lysfølsomme sølvbromid. Belysningstiden blev væsentligt nedsat - til 1/25 sekund ved almindeligt dagslys. Man kunne tage en række billeder - også ude i marken, og inde i mørkekammeret kunne man fremkalde dem, når det passede en. Også kopipapiret blev væsentligt mere lysfølsomt ved at blive præpareret med gelatine og sølvbromid. Nu kunne man lave forstørrelser ved hjælp af gaslyslamper.
Og 1889 bragte Kodak rullefilmen på markedet, hvor glaspladen var erstattet af en celluloid-strimmel. Problemet med at bruge celluloid var, at det var svært at få en lang, bred strimmel til at ligge helt plant. Det blev løst ved at gøre negativet mindre (ca. 6 x 9 cm), men nu var det jo også blevet muligt at lave gode forstørrelser. De fleste professionelle fotografer blev dog ved med at bruge glasnegativet, men rullefilmen gav mange amatører mulighed for at fotografere. De nye apparater var lette at bære og lette at bruge.
En fotografisk optagelse var stadig afhængig af dagslyset. Derfor indrettede man atelierer med store glasvægge og glasruder i loftet. I storbyerne måtte man for at få lys nok indrette sig i loftsetagerne, og derfor så man i slutningen af 1800-tallet atelierer skyde op allerøverst i husene - med store, glasbeklædte kviste.
Læs mere i bogen: 8 sider, 11 billeder, beskrivelse af faget og 3 beretninger fra fotografer i 1890´erne.