Forlaget Ny Havn · v/Jørgen Duus · Voldboligerne 2, 2. · 1426 København K
 
Forside Guder til alle Husker du
vor skoletid?
Håndværk
- da det var håndens værk
Håndværk
- da det var håndens værk 2
 
Håndværk - da det var...
Fødevarer
Beklædning
Bolig-husgeråd-transport
Service
- Barber og frisør  268 =>
- Typograf  276
- Fotograf  286
- Skorstensfejer  294
Anmeldelser

  Pris: 295 kr. - 318 sider.
  Køb den i boghandelen
  ISBN 87-988972-0-9


Barber og frisør

Barberen kunne dog stadig foretage kopsætning, iglepåsætning, foretage tandudtrækning, give klyster (lavement), og han havde fremdeles pligt til at give førstehjælp (fungere som skadestue). Han kunne også foretage åreladning, men så skulle han have aflagt prøve for en kirurg. Alle disse gøremål vil blive omtalt nærmere i biografierne. Lærlingene blev undervist i alle disciplinerne, og desuden fik de et forenklet kursus i anatomi. Al denne undervisning ophørte 1891. Men alligevel havde barberen stadig pligt til at fungere som skadestue - en pligt, der dog ophørte 1900. Tilbage havde barberen sin barberstue med stamkunder, der blev barberet og fik ordnet hår og skæg.
Der var ikke mange barbermestre, der havde råd til at ansætte svende. I stedet tog de drenge i lære. Der var ingen fagskoler for lærlinge; når de skulle øve sig, blev de sendt til fattiggården, hvor de klippede og barberede beboerne. Endelig 1911 fik man oprettet en skole i København, men man kunne ikke blive enige om, hvornår undervisningen skulle foregå. Det blev foreslået, at eleverne skulle møde fra 19 til 21 om aftenen, men på det tidspunkt kunne mestrene ikke undvære dem, så i stedet for blev det fra 21 til 23 tirsdag og torsdag. Da det blev bestemt, at lærlingene ikke måtte arbejde længere end til kl. 10 søndag (det var søndag formiddag, barberene havde flest kunder), protesterede barbermestrenes oldermand og sagde: "Der er da ingen, der dør af at arbejde 70 timer om ugen, det er da kun sundt for en lærling." Læretiden var 4-5 år.
Læs mere i bogen: 8 sider, 11 billeder, 3 beretninger fra barberere i 1890´erne.