Forlaget Ny Havn · v/Jørgen Duus · Voldboligerne 2, 2. · 1426 København K
 
Forside Guder til alle Husker du
vor skoletid?
Håndværk
- da det var håndens værk
Håndværk
- da det var håndens værk 2
 
- da det var håndens værk
Fødevarer
Beklædning
Bolig-husgeråd-transport
- Murer 122
- Stenhugger 138
- Brolægger 142
- Gørtler-Metalstøber 146
- Blikkenslager 160
- Glasmager 170
- Glarmester 181 =>
- Tømrer 190
- Snedker 202
- Bødker 214
- Skibstømrer 222
- Hjul- og karetmager 234
- Smed 244
- Maler 256
Service
Anmeldelser

  Pris: 295 kr. - 318 sider.
  Køb den i boghandelen
  ISBN 87-988972-0-9


Glarmester

Glas var en kostbar vare, og først da de store kirker blev bygget i middelalderen, begyndte der at komme gang i glasfabrikation til ruder. Det blev fremstillet som måneglas, og på den måde var det ikke muligt at lave store glasflader. Man fandt så på at binde mange, mindre stykker glas sammen ved hjælp af blystrimler, der havde en profil som et "H", og de blyindfattede ruder var skabt. Bly er så blødt et materiale, at det var muligt at smyge det tæt til glasstykkerne. De første blysprosser (eller kalme) blev støbt i forme. Det var munkene, der tog sig af rudefremstillingen, og man kan sige, at munkene var de første glarmestre. Senere fandt man på, at man i stedet for at støbe blysprosserne, kunne valse dem ud med et apparat, der kaldtes en blyvinde. Det gjorde arbejdet lettere og var medvirkende til, at blyindfattede ruder vandt indpas hos velhavende borgere. De første ruder i almindelige huse var små og af grønligt eller brunligt glas.
Når man skulle tildanne glas, så det passede ind i enten kirkerudernes glasmosaik eller husenes små glughuller, måtte man kunne dele det nogenlunde præcist, og til dette brugte man sprængjernet og krøjslen. Sprængjernet var en jernstang med en tilspidset klump i enden. Man fugtede glasset langs delingslinien, og på den modsatte side af glasset førte man det stærkt opvarmede sprængjerns spids. Glasset sprængtes i to stykker, men ikke helt nøjagtigt. Krøjslen var et værktøj med nogle dybe, skarpe hak (se billedet) - svarende til de forskellige ruders tykkelse, og med den nippede man små bidder af glasset, så det kom til at passe til formålet.
Læs mere i bogen: 9 sider, 19 billeder, 3 beretninger fra glarmestre i 1890´erne.