Forlaget Ny Havn · v/Jørgen Duus · Voldboligerne 2, 2. · 1426 København K
 
Forside Guder til alle Husker du
vor skoletid?
Håndværk
- da det var håndens værk
Håndværk
- da det var håndens værk 2
 
Håndværk - da det var...
Fødevarer
Beklædning
Bolig-husgeråd-transport
- Murer 122
- Stenhugger 138
- Brolægger 142
- Gørtler-Metalstøber 146 =>
- Blikkenslager 160
- Glasmager 170
- Glarmester 181
- Tømrer 190
- Snedker 202
- Bødker 214
- Skibstømrer 222
- Hjul- og karetmager 234
- Smed 244
- Maler 256
Service
Anmeldelser

  Pris: 295 kr. - 318 sider.
  Køb den i boghandelen
  ISBN 87-988972-0-9


Gørtler og metalstøber

I almindelighed forestiller vi os ved en gørtler en håndværker, der fremstiller mindre metalgenstande, der er støbt i eller fræset ud af en eller anden kobberlegering som bronze, messing eller nysølv. At det oprindeligt har drejet sig om små genstande, kan man se af navnet "gørtler", der kommer af det tyske ord for en rem, Gürtel. En gørtler var en, der fremstillede remme samt spænder og vedhæng til remme. Efterhånden blev det til, at remmene var sadelmagerens arbejde, mens gørtleren støbte spænder og andre mindre metalgenstande som låsebeslag og dørhåndtag, eller han drejede i messing genstande, som krævede præcision. Men også folk, der støbte store emner i bronze som kirkeklokker og kanoner, var i Danmark medlemmer af gørtlerlavet. Tidligere talte man om rotgiesere (rødmetalstøbere) og gelbgiesere (messingstøbere), hvor de første tog sig af store opgaver, mens de sidste støbte mindre artikler i sandforme og efterbehandlede dem i gørtleriet. Gørtlerlavet skilte sig ud fra det store smedelav midt i 1700-tallet, og gørtleren var en betydningsfuld håndværker langt ind i 1900-tallet. Det var naturligt, at der til samme værksted hørte både støberi og egentligt gørtleri, hvor man bukkede rør (fyldt med sand, for at der ikke skulle kommer knæk), filede, drejede, ciselerede, polerede og gelbbrændte (fjernede støbehuden).
Læs mere i bogen: 14 sider, 26 billeder, beskrivelse af faget og 3 beretninger fra gørtlere i 1890´erne.