Forlaget Ny Havn · v/Jørgen Duus · Voldboligerne 2, 2. · 1426 København K
 
Forside Guder til alle Husker du
vor skoletid?
Håndværk
- da det var håndens værk
Håndværk
- da det var håndens værk 2
 
Håndværk - da det var...
Fødevarer
Beklædning
- Garver  86 =>
- Skomager  96
- Træskomand  108
- Skrædder  112
Bolig-husgeråd-transport
Service
Anmeldelser

  Pris: 295 kr. - 318 sider.
  Køb den i boghandelen
  ISBN 87-988972-0-9


Garver

Tidligt fandt man, at der i galæbler (kuglerunde blærer fremkaldt af galhvepsens stik på egeblade) var et stof - garvesyre-, som kunne fortrænge vandet fra huderne og samtidig gøre dem bløde og holdbare. Det samme stof fandt man i træers bark - specielt fra eg og rødgran - omend ikke i så stor koncentration; men det var let tilgængeligt, og man skrællede barken af træerne, når de var fældet. Garvning med bark kaldes rød-(eller loh-)garvning, og den er altså vegetabilsk.
Et andet garvestof, aluminimsulfat, fandt man i svovlsur lerjord, og garveprocessen kaldtes hvidgarvning (alungarvning). Til det fine glacéskind til luksushandsker garvedes der med alun, kogsalt, mel og æggeblommer. I dag bruges hovedsagelig krom som garvestof. Man fandt på at garve med krom, fordi en tysk korsetfabrikant var ked af, at metalstiverne i de alungarvede skindkorsetter rustede, og han bad så en kemiker om at finde på en metode, som kunne hindre det. Man var netop begyndt at bruge krom i farveindustrien, og kemikeren besluttede at prøve det i garveprocessen. Forsøget blev vellykket, og i dag er kromgarvning den mest anvendte metode.
Læs videre i bogen: 10 sider og 14 billeder, beskrivelse af faget og beretninger fra 2 garvere i 1890´erne.