Forlaget Ny Havn · v/Jørgen Duus · Voldboligerne 2, 2. · 1426 København K
 
Forside Guder til alle Husker du
vor skoletid?
Håndværk
- da det var håndens værk
Håndværk
- da det var håndens værk 2
 
Håndværk - da det var...
Fødevarer
- Møller  32
- Bager  46
- Konditor  63
- Dropskoger  70
- Slagter  74 =>
Beklædning
Bolig-husgeråd-transport
Service
Anmeldelser

  Pris: 295 kr. - 318 sider.
  Køb den i boghandelen
  ISBN 87-988972-0-9


Slagter

Der herskede forskellige vilkår for slagtererhvervet i slutningen af 1800-tallet. På landet stod bonden ofte selv for slagtningen, og han tilkaldte kun hjælp, når det drejede sig om større kreaturer. For øvrigt stod der i mange fæstekontrakter, at pigen skulle slagte får, lam og kalve, og det var en selvfølge, at hun skulle skrabe tarmene tomme med et skrabetræ, vende vrangen udad, rengøre dem og påfylde fars. Men den mand, som bonden tilkaldte, var ikke en faglært slagter fra byen. Det var en af landsbyens beboere, som havde gjort det til sit speciale at slå dyret ned, afhude det og foretage den grove udskæring af kødet. Han betjente så landsbyen og nærmeste omegn med sin kunnen og havde i reglen et andet job som f. eks. tækkemand ved siden af. Ofte var denne mand en foretagsom forretningsmand, som selv købte dyr op hos bonden, slagtede dem og kørte til torvet i nærmeste købstad for at sælge kødet. Det, han ikke fik solgt, tog han med hjem og kørte så rundt og prøvede at sælge til dem, der ikke selv havde dyrehold, - det var præsten, læreren, håndværkeren og småkårsfolk. Blev der så yderligere noget til rest, fik han som regel lov til at lægge det i ishuset på mejeriet, men så gjaldt det også om næste dag at komme af med det hurtigt - til nedsat pris.
Læs videre i bogen: 12 sider og 19 billeder, beskrivelse af faget og beretninger fra 2 slagtere i 1890´erne.