Forlaget Ny Havn · v/Jørgen Duus · Voldboligerne 2, 2. · 1426 København K
 
Forside Guder til alle Husker du
vor skoletid?
Håndværk
- da det var håndens værk
Håndværk
- da det var håndens værk 2
 
Håndværk - da det var...
Fødevarer
- Møller  32
- Bager  46
- Konditor  63 =>
- Dropskoger  70
- Slagter  74
Beklædning
Bolig-husgeråd-transport
Service
Anmeldelser

  Pris: 295 kr. - 318 sider.
  Køb den i boghandelen
  ISBN 87-988972-0-9


Konditor

Konditorens arbejde ligger tæt op ad bagerens. Men at blive konditor krævede en særskilt uddannelse, og der var omkring år 1900 adskillige retslige stridigheder, hvis en bager kaldte sin forretning konditori, uden at der var en konditor beskæftiget. I løbet af de følgende år blev grænserne mere udflydende; bagerne kunne også udføre konditorarbejde, men den egentlige konditorkunst var stadig noget, som kun de faguddannede konditorer udførte. Med god ret bruger man ordet konditorkunst. For at blive en god konditor skulle man have sans for både farver og form. Det gjaldt om ikke blot at kræse for smagsløgene, men også om at skabe en synsoplevelse. Tænk blot på en flot og appetitlig kage: man kommer i godt humør og glæder sig over, at der er nogen, som har anstrengt sig for en. Og tænk så på den samme kage i sammenklasket tilstand. Den gode stemning er væk, og lysten er borte, selv om smagen nok ville være den samme. Det mest iøjnefaldende ved et konditori i forhold til et bageri er, at ovne og dejtrug er mindre, og så skal der være mindst et rum, hvor der er køligt, så man kan udforme dekorationskunsten på is, kager og marcipan. Vilhelm Nygaard, hvis erindringer bringes herunder, var udlært i et såkaldt fintbrødsbageri og kunne kalde sig både bager og konditor.
Læs videre i bogen: 7 sider og 13 billeder, beskrivelse af faget og beretning fra 1 konditor i 1890´erne.