Forlaget Ny Havn · v/Jørgen Duus · Voldboligerne 2, 2. · 1426 København K
 
Forside Guder til alle Husker du
vor skoletid?
Håndværk
- da det var håndens værk
Håndværk
- da det var håndens værk 2
 
Håndværk - da det var...
Fødevarer
- Møller  32 =>
- Bager  46
- Konditor  63
- Dropskoger  70
- Slagter  74
Beklædning
Bolig-husgeråd-transport
Service
Anmeldelser

 

  Pris: 295 kr. - 318 sider.
  Køb den i boghandelen
  ISBN 87-988972-0-9


Møller

De største kraftmaskiner, indtil dampmaskinen dukkede op, var møller - hvad enten de var vand- eller vinddrevne. Store kraftmaskiner, der stod og arbejdede gratis for os. Men de var jo lunefulde som vejret - både vand- og vindmøller. Da der kom mere konstante energikilder, kunne det bedre betale sig at satse på dem, og i dag står der blot nogle enkelte møller tilbage i landskabet - omhyggeligt passet på af den lokale mølleforening.
Var det en vandmølle, blev den sat i gang ved at lede vandstrømmen fra mølledammen til skovlhjulet; så blev møllestenen trukket rundt - støt og roligt, så mølleren kunne passe sit arbejde med at fremstille mel. Problemet med en vandmølle var, at det i en periode med tørke kunne knibe med vandmængden, og om vinteren kunne vandet fryse til is.
En vindmølle krævede mere påpasselighed under det daglige arbejde. Sejlet skulle fastgøres til vingernes hækværk (trærammer, hvortil sejlene blev fastgjort). Vinden skulle komme vinkelret ind på vingerne, og da vindretningen var omskiftelig, skulle mølleren flere gange i løbet af en arbejdsdag ændre på vingernes stilling. Var det en stubmølle, måtte han ud af møllen, ned på jorden og have fat i svansen for at kunne dreje møllen. Var det en hollandsk mølle, kunne han nøjes med at gå ud på omgangen og med et spil fæstet til svansen dreje møllehatten.
Læs videre i bogen: 14 sider og 24 billeder, beskrivelse af faget og beretninger fra 4 møllere i 1890´erne.